Formandens beretning for 2016

Formandsberetning Generalforsamling November 2016

Danske Kirurgers Organisation (DKO) er meget glade for samarbejdet med DKS som blev etableret for et par år siden, og som bl.a afspejles i at vi afholder vores Generalforsamlinger sammen. Formanden for DKO deltager desuden i fire af DKS´ bestyrelsesmøder hvor også fagområde formændene er til stede. DKO ser dette som et vigtigt led i fasciliteringen af det tværsektorielle samarbejde.

FAPS og Regionerne indgik en ny overenskomst som blev implementeret fra d. 01.04.15, med et dertil hørende økonomiprotokollat.

Der er i overenskomsten efter tur aftalt modernisering af alle specialerne, hver over en tre måneders periode. Som udgangspunkt er det Regionen der bestemmer rækkefølgen for modernisering i samarbejde med FAPS. Moderniseringen er gennemført for specialerne ØNH, Gynækologi, Pædiatri, Int. medicin, Psykiatri og Dermatologi. Det er besluttet at der ikke bliver moderniseret flere specialer i denne overenskomst. Specialet Kirurgi bliver derfor tidligst moderniseret sommeren 2018, efter at den nye overenskomst er trådt i kraft pr. 01.04.2018.

For at erhverve ydernummer i de kirurgiske specialer, skal man fremover være speciallæge i enten Kirurgi eller Urologi. Speciallæger i Karkirurgi er så snævert uddannede, at de ikke har bredden til at kunne varetage behandlingen af en stor del af de patienter som behandles i en kirurgisk speciallægepraksis, og det er derfor besluttet, at speciallæger i karkirurgi ikke kan erhverve ydernummer. Samtidig betyder det, at varicekirurgien udfases fra speciallægepraksis efterhånden som kompetencen forsvinder ved ejerskifte.

Alle kirurgiske speciallæge praksis havde tilsyn fra Sundhedsstyrelsen med udgangen af 2015 med et meget flot resultat.

I Sommeren 2016 er akkrediteringsprocessen blevet opstartet, og det er planen at alle Speciallægepraksis akkrediteres inden udgangen af 2018. De første kirurgiske praksis er allerede akkrediteret og de præliminære resultater er meget lovende. DKO er glad for at kirurgisk speciallæge praksis på denne måde kan dokumentere kvaliteten af den behandling som udføres, og at speciallægepraksis derved bliver en værdig og betydningsfuld samarbejdspartner for vores kolleger på sygehusene. Dette tværsektorielle samarbejde bør og kan udbygges til gavn for begge sektorer.

I den forbindelse bør det nævnes at speciallægepraksis er parat og villig til at aflaste sygehusene for det øgede antal koloskopier som KRC screeningen har medført. Selvom speciallægepraksis af logistiske grunde ikke skal udføre screenings koloskopier, kan de aflaste sygehusene f. eks ved at udføre en del af de kontrol-koloskopier efter polyp fjernelser, som belaster kapaciteten på sygehusene.

Forhandlinger om sådanne tiltag foretages regions vis afhængig af behov og lokal kapacitet. For Region H forventes der udvisiteret ca 2.000 endoskopier i løbet af 2017.

Samarbejdet mellem DKS og DKO har resulteret i at DKO sponsorerer en gæsteforelæser ved dette årsmøde. I år er det Professor Krish Ragunath, fra Nottingham, UK. Sessionen afholdes i morgen fredag d. d. 11 November kl. 08.00 – 08.45 og har titlen: Management of Barretts Esophagus: How to do it right? Sessionsleder er Søren Meisner.

DKO har indledt en fornyelse af organisationens hjemmeside : www.dkorg.dk

DKO har oprettet et legat på 20.000 kr. som kan søges af alle DKO medlemmer, og som har til formål at støtte speciallæger i Kirurgi/Urologi ( eller læger på vej i hoveduddannelsen der er medlemmer af DKO) til videreuddannelse i bredere forstand:

  1. Deltagelse i kongres hvor man skal fremlægge egne resultater eller er medforfatter på et arbejde
  2. Deltage i indenlandske eller udenlandske kurser arrangeret af videnskabelige selskaber
  3. Deltage i klinisk arbejde ved besøg på en udenlandsk afdeling
  4. Deltage i videnskabeligt arbejde på et udenlandsk institut.
  5. Støtte til færdiggørelse af Ph. D. – eller Doktor afhandling

Ansøgningsskema findes på DKO´s hjemmeside og er tillige annonceret pr. E-mail til samtlige DKO medlemmer.

DKO bestyrelsen har besluttet at legatsummen på 20.000 kr. uddeles som følger :

  • Mads Klein får for ledelse af forskningen i Robotcenteret på Herlev og til præsentation af forsknings resultater på ACS Clinical Congress 2017.
  • Hans-Christian Pommergaard får støtte til at deltage i kurset ”Definitive Surgery and Anesthesia in Traume Care”.
  • Jesper Olsen får støtte for sin indsats og pioner arbejde med anvendelse af Robot Kirurgi i Kolorektal Kirurgi.

 

Jan Struckmann

10.11.2016