Bestyrelsesmøde 8. februar 2022

Konstituerende bestyrelsesmøde i DKO d. 8/2 2022

Deltagere: Steffen Rosenstock (K), Asger Lind Poulsen (U), Charlotte Gudbrand (K), Lars H Rasmussen (KK), Claus Buhl Nielsen (K) (K: kirurg, U: urolog, KK: karkirurg)
Sted: Esperance Alle 16, 2920 Charlottenlund.

Den nye bestyrelse er i hht. DKOs vedtægter valgt på generalforsamlingen d. 18-11-2021 ifm. DKSs årsmøde Hotel Scandic Copenhagen. Da den tidligere bestyrelse er afgået, er der er tale om et konstituerende møde uden dagsorden.

1: Fordeling af funktioner i den nye bestyrelse: Steffen Rosenstock: formand, repræsentant i FAS, Lars Rasmussen: næstformand, Asger Lind Poulsen: kasserer, Charlotte Gudbrand: sekretær, Claus Buhl Nielsen: suppleant for Steffen Rosenstock I FAS. Bestyrelsen er valgt for 2 år.

2: Vedtægtsændringer:
Det foreslås, at der under pkt 3. Medlemskab tilføjes at speciallæger i urologi eller karkirurgi kan optages
som medlemmer. Jvf vedtægterne pkt 9, kan dette kun vedtages ved en generalforsamling.

3: Fremtidige opgaver:
a) Kursus i basal ultralydsscanning for speciallæger i kirurgi. Ifm. moderniseringen af det
kirurgiske speciale er det aftalt, at alle kirurger bør kunne tilbyde ultralydsscanning af
abdomen. Kirurger uddannet efter 2015 har gennemgået uddannelse i UL under deres
hoveduddannelse (HU) og skal derfor ikke gennemgå fornyet kursus. Der har tidligere
været ført indledende drøftelser med Dansk selskab for radiologi (DSR) og Dansk
Ultralydsdiagnostisk selskab (DUDS) om indhold og omfang af uddannelsen.
Rigshospitalet, afdeling C har, i samarbejde med radiologer i flere år afholdt kursus for
kirurgiske HU læger, som i omfang også synes at dække det behov kirurgiske
speciallæger måtte have jvf ovenstående. Bestyrelsen for DKO vil tage kontakt til
relevante instanser (RH, DSR/DUDS) mhp. at få sammensat og arrangeret et kursus som
tilgodeser de forskellige interessenters ønsker. DKOs formand har bl.a. til opgave at
godkende et af kirurg gennemført kursus i UL og informere regionen herom.
b) Foredragsholder til DKS: DKO skal finde en foredragsholder til sessionen fredag morgen
til DKS-årsmøde. Da det primært er kirurger der deltager i DKS-årsmøde vil CBN, CG, og
SRO sammen forsøge at finde en passende foredragsholder.
c) DKOs hjemmeside og DKOs legat: er placeret under DKSs hjemmeside. Bør opdateres
hvad angår bestyrelsens sammensætning. På hjemmesiden er der links til vedtægter,
kurser og ansøgningsskema til legat. De fleste links linker til DSAKs hjemmeside.

4: Evt.: Intet

5: Næste møde afholdes i oktober 2022

Steffen Rosenstock
20/02-2022