1: Valg af dirigent: Charlotte Gudbrand, hvortil ingen havde nogen indvendinger.
2+3: Formanden beretning: Steffen Rosenstock gennemgik det forgangne år, hvor ny bestyrelse i DKO er tiltrådt. Bestyrelsen stiller forslag om, at også urologer og karkirurger fremover skal kunne blive medlemmer af DKO. Dette vil kræve en vedtægtsændring, hvilket igen kræver afstemning blandt DKOs medlemmer. Bestyrelsen indkalder i løbet af 2023 til ekstraordinær GF med afstemning.
Steffen Rosenstock nævnte de 2 point-of-care kurser i abdominal UL på RH, som DKO har afholdt for speciallæger i kirurgi, med speciallægeanerkendelse før 2015. Der har været tilslutning til kurserne, og der kan afholdes flere i det omfang der er behov for dette.
Steffen fortalte også, at han som DKOs formand deltager i møder med Samarbejdsudvalget ved sager vedr. korrekt ydelsesregisterring i speciallægepraksis. Desuden deltager formanden i 4 årlige møder i DKS.
4: Kasserer Asger Lind Poulsen fremlagde DKOs reviderede regnskab. Grundet store problemer med at få adgang til DKOs konto i Lægernes Bank, hvilket skyldes særdeles skrappe hvidvask-regler, har Asger først fået adgang til kontoen i oktober måned. Dertil har bilaget for afholdt løn til DKOs forhandlingspartnere under Moderniseringsprocessen, været forlagt i en forkert bilagskasse, og Asger fandt først det rette bilag få dage før GF. Derfor har revisor ikke ville godkende regnskabet, med henvisning til at der ikke er bogført korrekt og i hht. lovgivning herom. Det er dog aftalt med revisionsfirmaet Beierholm, at regnskabet bliver godkendt når bilaget er dem i hænde.
5: Kasserer Asger Lind Poulsen gennemgik DKOs budget for 2023.
6: Det blev besluttet at fastholde årligt kontingent på 200 kr pr. medlem.
7: DKOs legat på 30.000 dkr uddeles i år til Kristin Steinthorsdóttir, som har ansøgt om støtte til deltagelse i ESCP-kongres 2023.