Formandens beretning for 2022

DKO-formandens beretning 2022

 

DKO nye bestyrelse blev valgt sidste år ved dette møde efter at den foregående bestyrelse samlet trådte tilbage. Den nye bestyrelse afholdt et konstituerende bestyrelsesmøde d. 8/2 2022, hvor det blev besluttet Steffen Rosenstock er formand for DKO, Lars Herluf Rasmussen næstformand, Asger Lind Poulsen er kasserer, Charlotte Gudbrand er sekretær, og Claus Buhl Nielsen er suppleant for Steffen i FAS. Bestyrelsen er valgt for 2 år. Som det vil bemærkes, indgår der nu både en urolog og en karkirurg i bestyrelsen.

Rettidigt indkomne forslag: Der er omkring 375 betalende medlemmer af DKO bedømt efter kontingent. Indtrykket er at mange kirurger ikke har kendskab til organisationen, som dog også primært varetager de praktiserende kirurgers interesser. Iflg vedtægterne kræves der ved vedtægtsændringer tilstedeværelse af mere end halvdelen af medlemmerne, og at der blandt de fremmødte er 2/3 som stemmer for et givent forslag. Der er ikke kommet forslag udefra, men bestyrelsen har modtaget et rettidigt indgået forslag som drejer sig om at der også kan optages urologer og karkirurger i DKO. Afstemning??

Opgaver: Vi arvede opgaven med at få tilrettelagt og gennemført kursus i basal ultralydsscanning for speciallæger i kirurgi fra den tidligere bestyrelse. Behovet var opstået fordi der ifm. moderniseringen af det kirurgiske speciale blev aftalt, at alle kirurger bør kunne tilbyde point of care ultralydsscanning af abdomen. Kirurger uddannet efter 2015 har gennemgået uddannelse i UL under deres hoveduddannelse (HU) og skulle derfor ikke gennemgå fornyet kursus. Efter en dialog med Dansk selskab for radiologi (DSR) og Dansk Ultralydsdiagnostisk selskab (DUDS) om indhold og omfang af uddannelsen i foråret 2022, kom kurset på plads i samarbejde med Rigshospitalet, afdeling C som i flere år i samarbejde med radiologer har afholdt kursus for kirurgiske HU læger. Kursets omfang viste sig at dække det behov kirurgiske speciallæger måtte have. Kurset har været afholdt 2 gange på nuværende tidspunkt med Hanne Grossjohan og Andreas Brandt som kursusledere. Kurset har været en succes og der har været omkring 25 kirurger som har gennemført kurset. Der vil blive planlagt kurser ad hoc, formentlig engang i starten af 2023. DKOs formand har bl.a. til opgave at godkende et af kirurg gennemført kursus i UL og informere regionen herom, så speciallægen kan honoreres for ydelsen.

Ydelsesmønsteret for de praktiserende kirurger registreres og sammenlignes med andre kirurger både lokalt og på landsplan. Hvis ydelsesmønsteret adskiller sig signifikant, kan samarbejdsudvalget i pågældende region kontakte organisationsformanden i dette tilfælde DKOs og bede om en udtalelse, her er der tale om anonymiserede data. Formanden har kun modtaget en enkelt sag fra et lokalt samarbejdsudvalg med stillingtagen til ydelsesmønsteret fra en specifik speciallæge. Der var intet at bemærke, sammensætningen af patienter taget i betragtning.

 

Samarbejde med DKS DKOs formand deltager 3-4 x om året i DKS møder med fagområderne, hvor de praktiserende kirurger, repræsenteret ved DKO, udgør et fagområde, ligesom ECV, akut, kolorektal osv. Møderne er udbytterige og er med til at vedligeholde forbindelsen imellem de hospitalsansatte og de praktiserende kirurger både på de faglige og på det uddannelsesmæssige plan. Der ligger en opgave i at gøre opmærksom på de opgaver der allerede nu løses i praksis og også hvilke opgaver vi kan bidrage med ift. til at løse de bemandingsproblemer, som hospitalerne oplever lige nu. Møderne med DKS medvirker til at opretholde den faglige og organisatoriske fane, så en stor tak til DKS og ikke mindst til Jens Hillingsø for deres indsats.   Vi har en verserende sag som omhandler behandling af analfissurer med Botox i speciallæge praksis som i proces.

Indlæg Dernæst skal jeg gøre opmærksom på at DKO sponsorere indlægget i morgen tidlig ved Raf Bishoffs, som er professor og endoskopiker fra Belgien, Leuven som skal tale om kvalitet og øvre endoskopi.

Afslutningsvist kan jeg sige at DKO-legatet i dag går til Kristin Steinthorsdóttir, som ansøger om legat til deltagelse i ESCP (European Society of Coloproctology) kongressen i september 2023, hvor hun vil præsentere et prospektivt multicenter studie omhandlende metabolitter og prædiktion af postoperative komplikationer efter colorektal kirurgi.

Fastsættelse af kontingent: bestyrelsen anbefaler at man fastholder kontingentet på kr 200 årligt per medlem, indsigelser?